Fastetiden inviterer til refleksion, fordybelse og selvransagelse. Til denne koncert kan du dykke ned i nogle af de stærke temaer, som knytter sig til højtiden, med DR Vokalensemblet og den Grammy-nominerede dirigent Daniel Reuss i tidløs kormusik af mestrene Orlando di Lasso og Alfred Schnittke.
Her er en koncert, hvor fortid og nutid smelter sammen på enestående vis. DR Vokalensemblet og den Grammy-nominerede dirigent Daniel Reuss har sammensat et stemningsfuldt program, hvor det kan være svært at sige, hvornår renæssanceklange går over i moderne mesterværker – og omvendt.
Teksterne til Alfred Schnittkes udtryksfulde Bodssalmer er skrevet af anonyme russiske munke i 1500-tallet; musik med en voldsom intensitet, lidenskab og kraft i et tonesprog, der har sine rødder i traditionen, samtidig med at det hører hjemme i vores moderne verden.
I renæssancen blev Bibelens bodssalmer ofte sat i musik til brug i faste- og passionstiden, og Orlando di Lassos mesterlige motetter viser komponistens skarpe øre for overdådige strukturer og udtryksfulde tonemalerier, som gjorde ham til en nøglefigur i 1500-tallets Europa.
I spidsen for DR Vokalensemblet er den hollandske dirigent Daniel Reuss, som i sidste sæson begejstrede den danske presse sammen med koret. Information skrev bl.a.:
”DR Vokalensemblet var på toppen under hollandsk mesterdirigent (…) Alt var indstuderet til noget nær fuldkommenhed: intonation, præcision, balance, dynamik og musikalsk forståelse af de ofte vildt komplicerede satser.”
You may also like the following events from DR VokalEnsemblet:
- This Saturday, 21st June, 04:00 pm, Sommerkoncert med DR Vokalensemblet & Phillip Faber | Trinitatis Kirke, København [FÅ BILLETTER] in Copenhagen
- This September, 10th September, 07:30 pm, DR Vokalensemblet & Arvo Pärt 90 år | Værløse Kirke in Farum
- This September, 11th September, 07:30 pm, DR Vokalensemblet & Arvo Pärt 90 år | Trinitatis Kirke | København in Copenhagen
Also check out other
Concerts in Copenhagen .